Forsamtale til adfærdsændrende anoreksigruppe i morgen

Og nej hvor er jeg nervøs inden i over det, og det værste er at det kun er fordi jeg frygter at skulle vejes!
Den vægt fylder bare hele mit univers til tider.
Og lige nu er den sneget sig et kilos penge op :/ og ja det skulle vel ske, men jeg er virkelig ikke glad ved det.
Jeg føler mig tyk og fed, syntes jeg kan se meget mere end et kilo på min krop og fedtet vælter ud!
Hver dag er en kamp mod mig selv. Føler konstant jeg har en dialog med min egen private djævel der altid har en mening om det jeg gør og den går absolut ikke stille ved dørene med dens mening.
Kommer jeg nogensinde til at få fred for den indre diskussion?
Vil mit liv blive mere normalt og vil jeg kunne acceptere mig selv som normalvægtig?

Jeg drømmer jeg kan! Hvor ville jeg ønske jeg var en af de kvinder der kunne kæmpe imod det kropsbillede vi bliver "snydt" til at tro er normalt igennem medier og blade.
Jeg gad godt kunne stille mig op som en helt almindelig str. 38/40 og sige jeg var tilfreds med mig selv og at alle der lå under bmi 20 burde få hjælp til at vende deres ønske om den perfekte krop i str. 34/36!
Men jeg tror aldrig jeg får det sådan. Jeg har altid ønsker mig at være slank. Men kampen har været hård! Den er stadig hård! Føler mig på trods af undervægt stadig for stor. Syntes lige pludselig mine bukser i 34 er lidt stramme og det gør djævlen endnu mere diskussionssøgende!
Giv mig nu fred!!!!

Og djævlen kommer på overarbejde nu hvor jeg skal ændre kost og tage på i den nye gruppe. Hvorfor gik det også så hurtigt? Jeg var så glad over at jeg lige fik en pause til at starte stille og roligt. Hmm...

Min datter sagde her til morgenmaden

"Mor kan du ikke spise lidt flere portioner havregrød, så man ikke kan se de der knogler?( og tager fat i mine kraveben)"
Puha, altså! Hvad siger man?
Hvis jeg ikke havde været mæt havde jeg sku nok gjort det bare for hendes skyld. Men det nytter heller ikke noget hvis jeg spiser for meget for så kaster jeg op.

Det er noget tid siden jeg har skrevet her inde så vil lige lave en lille Update:

Jeg er syg! Og jeg er syg hele tiden.
Hvis jeg lige får et par dage hvor det lige virker til at forsvinde blusser det op igen!
Har måtte trække rigtig meget på min kæreste i den her uge med hensyn til min datter, hvilket gør at han bliver mere stresset, så vi er inde i en hård periode.
Med hensyn til mad syntes jeg selv jeg gør det godt! Vægten virker dog ikke til at rykke synderligt, men jeg spiser mere, og træner stort set ikke for tiden.

Det med træningen er hårdt! Jeg bliver slået i hovedet over det hver dag. Syntes godt jeg kan mærke på min krop jeg ikke for trænet.

Her den 1/11 starter jeg på et intensivt diætist forløb på stolpegården hvor jeg håber at lære mere om hvad der er normalt at spise osv.
Glæder mig egentlig.

Den 31/10 er det knogleskanning. Er både lidt nervøs og alligevel slet ikke. Kan jo hverken gøre fra eller til nu!

Der ud over får jeg malet en masse for tiden. Er gået i krig med børnebilleder i flotte farver :) det hygger jeg mig med.

I dag har kæresten bestemt at vi alle tre skal ud og plukke æbler og hindbær. Dejligt!
I morgen skal min kæreste til korprøve så jeg har inviteret min datter med i biografen hvor vi skal se Marco Marcaco.

Hvordan kommer man sig over en influenza der bare ikke vil give slip på en?

For fanden i panden...

Vi er bare ramt af sygdom konstant!
Jeg ligger igen med en form for influenza. Er død forkølet, ondt i halsen, våde øjne der skinner og øm i hele kroppen.
Hvornår er det vores tur til en pause fra sygdom?

Den seneste uge har været en rigtig rutsjebane. Jeg har forsøgt at ændre små ting ved min kost i samråd med diætisten, men her i mandags var jeg så på vægten og det tal jeg så var frygteligt og det mest grusomme jeg længe har set! SÅ meget har jeg altså IKKE ændret at vægten ville kunne stige så meget.
Det fyldte mig med frygt og jeg endte med ca 2 timers tvangsmotion, opkastning og ubehag over mad!
Vægten er så gået over et kilo ned siden mandag, så muligvis har det været noget væske.
Men tænk sig at sådan et skide tal kan ødelægge alle gode fremskridt.

Var til møde med min sagsbehandler i går og hun syntes bare det var så sejt at jeg takkede ja til alle de tilbud om hjælp jeg kunne få og at jeg forsøgte at ændre ting i mit liv.
Hun var meget positiv over det, men ingen snak om job, praktik eller Jobprøvning. De er heldigvis godt klar over at jeg ikke kan magte det. I hvert fald ikke endnu.
Jeg har til december været sygemeldt/ uden arbejde i 6 år (tror jeg). Hvis ikke det er 7 år.
De mange år har jeg brugt på at få det bedre, gået i mange mange forskellige behandlinger, været indlagt, prøvet flere forskellige præperater af antidepressiv medicin, angst medicin og medicin for en kronisk nældefeber som er angst og stress betonet.
Men ja jeg er stadig langt fra arbejdsmarkedet, og har svært ved at se hvornår jeg ville kunne formå at have et normalt liv.
Det er ikke så fedt at jeg som 27-årig ikke føler jeg har bidraget til samfundet og jeg kan ikke engang sige hvornår jeg kommer til det :/

Jeg bruger lidt tid på de kreative sysler for tiden og vil da lige vise jer hvad jeg har arbejdet på siden sidst.
Så lægger billeder op senere når jeg ikke er på mobilen.
Der vil jeg også lige få svaret de to søde tøser der kommenterede mit seneste indlæg på bloggen. I er ikke glemt!

Første diætistmøde i dag

Diætisten fra Stolpegården ringede i går og spurgte om jeg kunne komme i dag.

Jeg havde egentlig slet ikke overskud eller lyst, men tænkte, har jeg det i næste uge og der var tanken..... NEJ for mit overskud er VÆK.
Så jeg hoppede på den og var afsted i dag. Selvfølgelig skulle vi lige sove en time for længe så jeg løb ud af døren, kæresten afleverede tøsen i børnehave og vi nåede alle hvad vi skulle.... Pyyyhhhh

Nå jeg bliver hentet af diætisten i venterummet og kan mærke en nervøsitet.
Jeg havde i går i telefonen spurgt til hvad der skulle foregå, og hun nævnte ikke noget om vejning, så jeg havde et håb om at vi selvfølgelig ikke skulle på den grimme vægt.....
Men SNYDT IGEN MALENE!!!! Hvor er det egentlig også dumt og tro at man ikke bliver vejet hos sin diætist.

Nå men vi fik en god snak om mit madmønster som jeg har pt.

Altså at jeg lever det meste af dagen af diverse morgenmadsretter (Yoghurt, havregrød på vand, frugt osv).
Vi snakkede om at jeg har boycottet stort set alt hvad der hedder brød, pasta, ris og kartofler, og at jeg har et meget minimalt indtag af kød.

Så nu skal jeg forsøge at skrive maddagbog. Det har jeg prøvet før, men har desværre en frygtelig tendens til at gøre det mere og mere til spiseforstyrrelsens dagbog end min.
Den bliver stille og roligt bare mere og mere kontrollerende. Men det fik jeg sagt og hun ville hjælpe mig med at holde det til MIN dagbog.
Der ud over ville hun meget gerne have jeg forsøgte at ændre i mit aftensmåltid. Ikke fordi det er det værste måltid i forhold til indtag, men fordi det er det måltid jeg bliver gjort "mærkelig" foran min familie og hvem vi ellers spiser sammen med.
Jeg kan jo ikke sidde og belære min datter med at man skal spise sine kartofler op når jeg ikke selv spiser kartofler.
Så jeg skal forsøge at lave første portion lille, men efter tallerkenmodellen.
Altså 3 lige store dele, hvor den ene indeholder kød, det andet tilsvarende mængde kulhydrat (Ris, pasta, kartofler eller brød) og den sidste del en tilsvarende mængde grønt.
Det behøver til at starte med ikke være hver dag og det må gerne være 1 lille kartoffel også små dele af de andre ting. Så længe jeg får lidt fra alle grupper. Også kan jeg spise flere grønsager bagefter hvis jeg lyster.

Det blev så ikke lige i dag jeg prøvede det, men regner med at gøre det i morgen. Der er kulhydraterne nemlig kartofler og det er trods alt det nemmeste i forhold til pasta, ris og brød...

I morgen holder jeg fri med prinsessen og vi skal på tøsetur. Vi skal ud og finde vinterstøvler til hende, plus lidt andre ting. Så skal vi selvfølgelig også i BR efter damens ønske også skal vi spise en sandwich på sunset til frokost... Så skal både have brød og kartofler i morgen. Puha...

Er så bange for at have taget sindsygt meget på til næste gang som er den 16/10.

Jeg har været meget træt, afkræftet og plaget af hovedpine den sidste tid så har mest af alt gravet mig lidt ned i det kreative hjørne og ladet mig inspirere af efterårets smukke farver.

Jeg har en ide om at der skal ballerinaer på hvert billedet i sort, og i forskellige positioner. Håber de bliver gode.
Men er pt også i gang med to store kitty billeder til min kusines datter, så jeg har lidt projekter :)

Syntes min blog er lidt stille.
Hvad ville få jer til at kommentere? Hvilke emner skal vi have frem? :)