Så er jeg lidt tilbage...

Måske ikke helt på rette spor, men jeg prøver og det må være det vigtigste.
Jeg har det svært for tiden. Jeg har det svært ved at se min krop bliver anderledes, at jeg kan mærke mine bukser på min krop, at mine bryster er vokset osv.
Det er svært at acceptere, det er svært at hører folk sige at jeg ser sund ud, for jeg har det rigtig skidt.

Jeg regnede lige på det, og har siden jeg var lavest på vægten taget 3 kg på. Syntes 3 kg er vildt meget og alligevel føler jeg ikke at 3 kg er nok til at jeg skal være blevet på fed!

Opkastningerne er taget til, dog kæmper jeg imod. Tvangsmotion er begyndt at plage min hverdag igen, dog ikke i samme stil da jeg jo er lidt fanget i det, for min kæreste er jo opmærksom på mig, hvilket jo nok er rigtig godt.

Men skal jeg forsøge at fokusere på noget godt, så tror jeg bestemt min krop har det bedre med de her ekstra 3 kg.
Jeg har for første gang i lang tid fået menstruation til planlagt tid ( altså nogle dage efter ophørt p-pille pakke).
Har mere energi nogle dage, og jeg har mere lyst til at lave ting og sager her hjemme.
Er i gang med at male 2 malerier til en venindes datter lige nu, har lavet konfekt forleden, forsøgt at holde hjemmet lidt pænt osv.

Nu er det snart jul, og jeg glæder mig faktisk. Skal have min datter i år, og det bliver dejligt.
Vi skal hente hende på søndag hvor vi derefter skal hjem til min mormor og holde "jul" med hende, min mor og hendes mand.
Heldigvis skal vi bare have kylling salat og kartofler så det er ikke 2 dage i træk at maden er mega fed!
Men jeg VED at min mormor bliver så glad for at se mine ekstra kg og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre hvis hun bare bliver jublende glad og kommentere noget.
Jeg ville mest af alt ønske jeg kunne gemme mig væk så jeg ikke skulle hører på min udvikling eller mit nye udseende.

Hvor kan livet være svært!

Jeg får rakt en hånd...

Og SF tager hele armen og udnytter det til sin fordel.

Dette kræver en mindre forklaring.
De sidste dage har der været en del stress på, ikke nok med at det at få hund tager meget tid, ændringer i min hverdag og gør mig mere bundet til hjemmet, så har min kæreste også været vildt presset med jobbet( og det er han faktisk stadig).
Så jeg har været meget stresset, men dog uden at panikke helt vildt.

Men her til aften mener kæresten og jeg at vi har fortjent at få lidt guf på et par hårde dage. Det var rigtig skønt, smagte dejligt, men der går ikke længe fra jeg har indtaget det til jeg får det skidt ( klassikeren for mig)!
Jeg begynder at sidde og kigge på billeder af mig selv og bliver i tvivl om jeg nu er blevet alt for tyk, alle siger jo at jeg ser meget sundere ud og det er bare som om det bliver modtaget vildt negativt.
Vi har her hjemme erfaringer med at når kvalmen overtager, så kan en god gåtur hjælpe på det, og kæresten giver mig lov til at smutte.
Jeg begynder og gå, og jo længere væk jeg kommer fra hjemmet, jo mere overtager de SF tanker og overtage. Kort tid efter ser jeg mig selv stå bag et stort grantræ og kaste op på åben gade ( dog lidt i skjul)!
Hele vejen hjem gik jeg og hadede mig selv fordi jeg jo vidste jeg måtte indrømme overfor kæresten at det var sket, og han ville jo blive ked af det, måske forbyde mig at gå alene når jeg har det skidt osv... Men jeg er nødt til at være ærlig, også selvom det er så flovt at stå og indrømme at der var en djævel der overtog mig, strakte min finger og lod den presses langt ned i halsen til alt det "dårlige" indtag kom op igen.
Endnu mere pinligt er det når man så kommer hjem og ser der er bræk på ens ene vinterstøvle.

Malene, hvad fanden i helvede har du gang i? Hvad er det der sker for tiden.... Panikken overtager mig. Jeg får ikke nok motion, jeg spiser for meget og især for usundt. Jeg kan ikke klare mit eget spejlbillede. Jeg savner at se mine ribben, mine hofteknogler og jeg har svært ved at begribe hvordan så " få" kilo kan gemme mine knogler SÅ meget....

Jeg savner at se ud som om jeg rent faktisk har lidt et problem. Det er som om det trods alt var nemmere at være "syg" når man også så syg ud.
Nu ser jeg sund ud(!?!?!?!) men jeg føler mig måske endnu mere syg inden i.
Smerten over vægtøgningen er ikke til at bære, jeg føler mig presset ned i en krop jeg ikke selv har valgt, og jeg føler mig bare forkert... Men det gjorde jeg egentlig også da jeg vejede mindre.
Hvornår pokker bliver det til at holde ud?

Den 12. December

Så vågnede jeg endelig op med en god kropfølelse og kunne selvfølgelig ikke holde nallerne fra vægten...
Har tabt 1,3 kg fra mandag morgen, så min krop er da skrup skør for tiden!
I morgen er sidste diætist gruppe. Det bliver egentlig lidt rart ikke at skulle hele vejen til stolpegården 2 gange på en uge, men er ikke helt sikker på om jeg føler mig helt rustet til at styre maden med fuld tjek på om det er nok, for meget, for fedt eller andet...
Hvornår mon man bliver det?

Jeg har været alene med Molly i dag og det er faktisk gået godt. Desværre startede jeg projekt alene hjemme HELT forkert så jeg er død bange for jeg har ødelagt vores hund :(
Så jeg er helt sikkert meget mere påpasselig fra nu af. Man får bare så mange forskellige råd men er helt sikker på at ens hund ikke skal SKRIGE af frygt når man går. Var jo bange for om hun var kommet til skade, så ubehageligt lød det :(
Hvordan skal jeg få rettet fejlen? Hun skal jo kunne være alene, men lige nu er det umuligt :( stakkels lille trut!

Billederne er taget her til aften hvor vi aftenhygger lidt, og malerierne er lavet som en julegave. De var dælme svære!

Dagen derpå!

Puha den ubehagelige følelse sidder stadig i kroppen, bukserne strammer stadig og jeg har flere gange i dag måtte skændes med SF!
Ikke nok med det har min datter snøret mig i dag og sagde til morgen at hun havde ondt i maven for at kunne blive hjemme!
Så har været alene med både barn og hund for første gang.
Det kan sådan set godt være lidt af en udfordring.
Når Molly skulle luftes skulle vi alle 3 være klar, men det tog så lang tid at Molly nåede at tisse på gulvet inden vi kom ud....
Jeg skal nok lige øve mig lidt i det her hunde og barne mor :)
Men det gik uden de store katastrofer. Heldigvis kan tis og hundelort blive fjernet og rengjort jo, så det er selvfølgelig ikke verdens undergang.

Min moster og onkel har i dag været her til aftensmad. Min moster syntes også jeg så meget bedre ud nu.
Som hun sagde lignede jeg ikke længere en fange fra en konsentrationslejr der nærmest lige var blevet gasset...
Kan bare ikke rigtig finde ud af med mig selv om jeg er glad for at folk kan se det.
Jeg syntes jeg er lasket, tyk, dellet og ubehagelig for øjet.
Jeg regner med at få startet træning op igen i morgen... Håber bare jeg kan finde et mere normalt forhold til det end jeg havde tidligere på året.

Nogle gode ideer til træning som kan gøre min krop pæn på trods af mere fedt og flere kg?
Jeg håber en af jer kan hjælpe mig, så jeg måske finder en sund balance mens jeg træner min krop...

OMFG!

Hvem fanden har proppet mig ned i fede dorrits krop!?
Slip mig fri.. Jeg vil ud!!!!

Har grædt så meget i dag. Vægten var gået op. Ikke bare lidt. Næsten 2 kg :( siden i lørdags.
Jeg magter det ikke!
Jeg er ked af det, utilpas i kroppen, er bange og vil ikke lege med mere.

Det er mig nederst på billedet!

Rigtig trist inden i!

Åhh hvorfor kan den dårlige kropfølelse snige sig ind på mig og ødelægge en ellers skøn dag?
Hvorfor skal jeg gå i seng og ligne en gravid i 25 uge?
Hvorfor kan jeg ikke fatte at det jo er min egen skyld når jeg spiser kage eller andet hver dag?
Hvorfor har det med vægten fyldt SÅ lidt i weekenden også bare fordi jeg skal på vægten i gruppen i morgen så skal jeg hade det hele?

Hvis jeg nu har taget mega meget på i morgen så begynder jeg og tvivle på om jeg overhovedet har et problem.
Har jeg det egentlig? Er ved at kaste op over de modsigende stemmer i mit hovede.
Jeg savner mine knogler stikker mere ud, jeg føler jeg er blevet proppet ned i en andens krop.
Er så forvirret for jeg syntes jo jeg var pænere for 3 kg siden, men det syntes jeg jo ikke da jeg var der?!
Der hadede jeg også min krop, mit udseende og mit behov for at indtage mad.
Nu er jeg blevet tykkere og har fået mere appetit. Det burde ikke give mening. Jo mere fedt på kroppen jo mindre energi burde man jo proppe i den.

Måske man burde indse det ikke er et problem jeg har, men måske et ønske om at være tynd. Men jeg ønsker jo bare ikke alt det dårlige der følger med.
Kan jo godt li at jeg kan holde mig vågen en hel dag, have energi til opgaver, gåture, hygge osv. Men vil så inderligt også gerne være tynd.
Ikke flommet som nu :(
Er faktisk smadder ked af mig selv lige nu...

7. December

Så er det fredag!

Jeg har i aften en aftale med en super god veninde som jeg desværre ikke ser så meget til.
Vi skal ud og spise og tøse snakke.

Det er virkelig længe siden jeg sådan har været ude, uden min kæreste og det er da også en lidt mærkelig følelse inden i. Men det bliver godt, det ved jeg.

Jeg har IKKE vejet mig i dag, så indtil videre holder min aftale om hver anden dag.
Jeg føler mig som en spærreballon men jeg har formået at holde fast i maden alligevel.
Jeg kan ikke præcis sige hvorfor, da jeg ikke syntes følelsen er rar, men noget inden i mig må jo mene at det klart er det bedste for mig!
Det er da lidt af et sundhedstegn! :)

Molly har sovet godt hele natten, vågnede kl 6.30 og tissede halvt på gulvet og halvt på avisen.
Men hun var super glad! Tror den lille pelsklump er ved at føle sig hjemme :)

6. December. Et hundeliv :)

Livet med hund er fantastisk!
Nej hvor er hun bare fantastisk og lækker og sjov og jamen hun er mega skøn og dejlig.
Der tegner sig godt nok et billed af at hun er fars hund men det skal Molly og jeg nok få lavet lidt om på når vi skal være alene en gang i næste uge :)
Ja jeg har faktisk ikke ret meget andet på hjertet.
Jeg meldte afbud fra diætist gruppen da jeg var nødt til at blive hos Molly mens kæresten arbejdede her hjemme.
Men det går faktisk meget godt med spisningen lige nu. Dog er jeg bange for jeg spiser for meget?!
Hvad gør man for at være sikker på man ikke spiser for meget?

5. December, bliver "mor" for 2. Gang i dag :)

Så er det i dag!!!!
Molly skal hentes og med hjem.

Jeg har simpelthen sovet af helvedes til fordi jeg har været så spændt. Alt jeg gør her til morgen får lige en tanke: det er sidste morgen jeg sidder og spiser uden der er en hund her osv.

Jeg har sommerfugle i maven og har helt svært ved at holde min morgenmad i maven fordi det hele kører rundt.
Jeg kan ikke vente med at skulle se hvor stor hun er blevet, hvor imødekommende hun evt er blevet osv.
Glæder mig til at skulle sidde med hende på vej hjem og passe på hende!

Jeg har forresten ikke vejet mig i dag. Men for pokker hvor vægten råbte på mig.
Havde nemlig det der her hjemme bliver kaldt en tynd dag. Følelsen er kroppen var god, maven flad og var sikker på vægten var faldet.
Men jeg gjorde det ikke! Jeg skyndte mig at spise for så er min "chance" spildt. Vejer mig aldrig her hjemme når jeg har spist.

Nu skal jeg bare have klaret de sidste ting inden vi skal kører i dag.
Der er stort set hvalpeklar her hjemme!
Yeah, bliver "mor" for 2. Gang i dag!

4. december, tanker fra i går.

Først og fremmest:

Tak til alle jer der har kommenteret i mit tidligere indlæg. Det varmede i løbet af dagen i går som var en MEGET hård dag.

Jeg var jo i gruppe i går og jeg havde taget på. Faktisk 1,1 kg på 2 uger. Altså er jeg nu 100 gram foran!

Men for helvede hvor er det ubehageligt at stille sig op på den vægt og vise det grimme tal.

Ikke nok med det, så var jeg på i gruppen som nummer 1 på mit eget ønske, jeg ville gerne snakke om det med at skulle sætte vægten i kælderen.

Svaret var: "Det er nok ikke den rigtige tid at gøre det på. Lige nu bruger du også vægten rigtigt da du øger maden når vægten er gået ned."

Så nu er målet kun at veje mig hver 2. dag.

Vejede mig her til morgen, så nu må jeg kun veje mig på torsdag og på lørdag. (Vægten var igen gået ned, men jeg tør snart ikke regne med hvad de vægte siger....)

Jeg snakkede meget om min fortid som stor, frygten for at falde tilbage til 100+kg Malene, følelsen af at skulle aflevere de guldstjerner jeg har opnået at få.

Desværre følte jeg mig ENORMT misforstået i gruppen. 

Fik af vide at jeg ikke var i gruppen for min egen skyld, jeg var der fordi psyken har henvist mig, og jeg vægtøgede ikke for min egen skyld men for alle omkring mig.

Og JA jeg blev henvist fra Glostrup psyk. da jeg var indlagt, og ja jeg kom fra et andet afsnit på Stolpegården(Personlighedsforstyrrelsesafsnittet), og JA lige nu gør jeg INTET for mig selv for jeg ved ikke hvad jeg selv vil!

"Men ved du nu hvad lille prinsesse der sagde sådan: JEG GØR DET SKU DA! Om jeg så gør det for andre, SÅ HAR JEG DA TAGET PÅ! Så LUK, og pas din egen biks!"

Det værste var at da pigen der havde kommenteret mig sådan var på, endte det med at være PRÆCIS samme problematik. Frygten for vægtøgningen der tog overhånd osv.

Hvad fanden er forskellen på mig og hende?

Jeg bliver lidt harm!

Jeg følte i går og føler stadig i dag, at jeg overhovedet ikke er lige så berettiget til at være i gruppen. Jeg er der åbenbart af forkerte årsager...

Så igen sidder" lille" Malene og føler sig forkert, uvelkommen og til grin.

Har lyst til at grave mig ned, har så mange ubehagelige følelser inden i. Vil helst ikke tilbage i gruppen, jeg orker ikke de grimme kommentarer jeg får med mig tilbage. Jeg orker ikke at føle mig så ubetydelig og forkert. Jeg orker bare ikke mere.

Har siden i går haft lyst til at skrive en mail til min gruppeterapeut om at jeg tydeligvis ikke er velkommen i gruppen og der vel må findes en gruppe for sådan nogle som mig.

Sådan nogle mennesker der engang har spist sig tykke og fede, tabt sig og mistet grebet om hvad der er normalt omkring mad. Mistet sin identitet, for hvem er jeg efterhånden? Mistet billedet af hvad der er normalt og hvad der er unormalt?

Sådan en gruppe må der da være...

Undskyld min galde, men for pokker hvor sidder den grimme følelse fast inden i mig.

Det hele resulterede i at jeg gik hjem, overspiste og brækkede mig i lårfede stråler, og derefter gik jeg I SENG!

Stod op og tog til juletræsfest, men ville bare hjem. 

Spiste havregrød til aftensmad (Selvom jeg ved jeg ikke må falde tilbage i min "jeg spiser morgenmad hele dagen"), tog en ordenligt omgang "skidepiller" og ½ sovepille og i seng med mig.

"Hej og velkommen SF" Du er der endnu til at "hjælpe" mig når det bliver svært...." Åhh altså :(

Åhh nej

Åh altså vægten er stadig høj og jeg orker ikke at skulle hen og danse sejrsdans fordi jeg nu er blevet 1 kg tungere.
Gad vide om man får en guldstjerne.
Hos Vægtvogterne fik man altid en guldstjerne hvis man havde tabt sig 3 kg.(tror jeg nok, kan ikke helt præcis huske antal kg) De guldstjerner blev et symbol på jeg havde klaret endnu en milepæl og nu startede kampen for at få næste guldstjerne.

Lige nu arbejder jeg totalt imod og føler at jeg hver gang vægten går op bør aflevere en guldstjerne.
Alt jeg kunne finde ud af var at tabe mig!
Nu kan jeg så også tage på, men det giver ikke rigtig den fede reaktion inde i mig :(

2. December med frygt for tallet på vægten :(

Så blev 2. December klaret!

4 timers rengøring, lidt afslapning og lur, og lidt aftenhygge!

Frygten for i morgen hvor vægten skal tjekkes bygger sig langsomt op i mig! I dag havde jeg dog taget mega meget på! 1,3 kg på 2 dage?! Kan man seriøst det?
Jeg kan ikke lade være med at tænke hvad pokker jeg har gjort så rigtig/forkert siden vægten er steget SÅ meget!
Har ikke gjort noget vildt ud over det sædvanlige...
Hvor er det svært at acceptere den vægtøgning! Ikke nok med at vægten er steget meget, så kom jeg også op på et nyt tal.
Åhh jeg magter det ikke rigtig. Jeg er både glad for at jeg så ikke bliver smidt i "skammekrogen" i morgen, men på den anden side bliver jeg bare plaget af tanker om hvor fed jeg er blevet.
ALT blævre, føler mine lår er på størrelse med en flodhest og ALLE kan se hvor stor jeg er blevet :(
Lorte lorte lorte tal! Hvorfor har du så meget magt over mig? Slip mig for pokker fri og lad mig være Malene og ikke et forkert tal. Øv!

Er så trist og tror bare jeg snart går i seng. I morgen skal bare overstås.
Glæder mig til juleferie fra terapien. Så har jeg dog et par uger uden frygten om søndagen!

Ud over det vågnede vi op til et sneklædt landskab og datteren tog sammen med min kæreste ud og kælkede inden hun skulle til juletræsfest :)

Send gerne alle de positive tanker i kan undvære i min retning omkring kl 8.30 i morgen hvor jeg skal se vægten i øjnene.

Glædelig 1. December

1. December i dag.
Puha så er juleræset i gang. Centrene er allerede fyldt op med mennesker og jeg bliver sku så stresset af det!
Så jeg tror de sidste par gaver hurtigt skal overstås så jeg slipper for frivilligt at tage ud i menneskemylderet.

I dag har vi hygget med min far og hans kone. Først tog vi i harley Davidson forretningen hvor julemanden delte godte poser ud til børnene. (Eller rettere sagt 1 hel pose familieguf! Lige i overkanten).
Derefter tog vi hjem til dem og lavede juledekorationer.

Vi spiste sammen og min far mente jeg trængte til lidt ekstra så der kom fløde i maden :/ nå må prøve at se på at jeg jo helst skal have taget lidt på til på mandag. Vægten var jo gået ned i går... Så jeg er spændt på hvad den siger på mandag.

Er træt! Føler mig som et helt alderdomshjem på en gang!
I morgen skal jeg gøre rent, trunten skal til juletræsfest og ellers skal der bare slappes af ( håber jeg ;) )

Jeg ligger nu i min seng ( kl 21.40) og vil forsøge at sove. Har en stor opgave foran mig med rengøring hvor jeg skal bruge meget energi! Også nytter det jo ikke noget at starte i minus energi :)

1. December er nu vel overstået, kalenderlyset er påbegyndt sin nedtælling til den 24 december hvor julen rammer os alle om vi vil det eller ej.
Lige nu glæder jeg mig dog allermest til på onsdag kl 14.30!
Der skal vi hente Molly. Hendes hundetegn kom med posten i dag!
Tager billeder og smider ind i morgen en gang.
Godnat og sov godt!