Føler mig lidt deprimeret

Tiden går, men lige meget hvor lang tid der går har jeg det meget svært.
Jeg havde en forhåbning om at jeg ville få det stille og roligt bedre efter vægten blev øget og kampen blev taget.
Men nej, jeg føler mig så deprimeret. Jeg er i fredags blevet sat op i antidepressiv medicin, skal i gang med at trappe ud af mit forbrug af afførringspiller og jeg skal ikke panikke over at vægten skal ligge højere end bmi 20 præcis :/
Det er bare ikke lige til.
Jeg hader min krop, jeg føler mig så tyk og grim!
Jeg ville allerhelst blive i min seng og gemme mig under min dyne så ingen behøvede at se på mig og jeg behøvede heller ikke tage stilling til andre!
Men det går desværre heller ikke.

Håber at mærke en ændring på medicinen.

Har her i weekenden lavet en hjemmelavet gave til en 3 årig pige vi skal til fødselsdag hos i dag.
Er faktisk rigtig glad for det endelige resultat :)

Tanker efter 1. Individuelle samtale

Første individuelle samtale er lige klaret.
En ny viden( tror jeg) er at min hjerne er stresset. Wauw, tænk at en hjerne kan være det.
Jeg har så meget lort oppe i mit hovede at jeg ikke kan rumme alle de ting jeg gerne vil.
Jeg er så skide pligtopfyldende og ville så gerne kunne tage en masse med hjem fra terapien og arbejde mig igennem alle de dæmoner der ville dukke op på min vej, men jeg kan ikke! For jeg kan sjældent huske de guldkorn jeg får når jeg er gået fra terapien!!! Men tilgengæld kan jeg huske at min svigermors neglelak pt er lyserød/pink med et strejf af sølvglimmer! Yes yes og hvad en i helvede skal jeg så lige bruge den information til?!
Jeg får mest ud af terapien hvis jeg for noget til opgave som jeg kan skrive ned og fokusere på i løbet af ugen.
Men det giver så bare min hjerne endnu mere stress! Og jeg vil vove den påstand at psykologen har ret. Føler virkelig mit hovede er fyldt til bristepunktet, så meget at det gør ondt! Det eneste sted jeg får fred er når jeg sover.... Nåh nej for der skal jeg plages med det ene mareridt efter det andet. Kunne seriøst skifte sengetøj hver anden dag for jeg vågner op badet i sved!!!
At jeg så ikke kan overskue at skifte det er så en anden sag...
For overskud er da helt forsvundet fra mit sind... Den ene dag kommer jeg i tanke om at det måske er en uge siden jeg sidst vaskede hår, og hvornår var jeg egentlig sidst i bad?!? Har jeg børstet tænderne dag? Ja jeg kan nogle gange i de uger Silke er hos sin far blive ramt af panik over om jeg skulle hente hende selvom det ved jeg jo godt jeg ikke skal.
Så jeg fylder mit hovede med lort.
Mange gange når folk spørger hvordan det går kan jeg svare og normen ville være at jeg vendte spørgsmålet mod dem og fik status på hvordan de går og har det, men sådan fungere min hjerne ikke.
Jeg kommer først i tanke om at jeg ikke spurgte tilbage dagen efter og der bliver jeg så ramt af pisse dårlig samvittighed over at være et grimt menneske der ikke kan rumme en skid!

Hvordan får jeg nogensinde et normalt liv?!