Nøj der er gået noget tid siden jeg har skrevet her.
Og der er sket ALT for meget i den tid hvis du spørger mig.
1. Jeg er blevet normal vægtig og mere til.
2. Mad er ikke længere farligt, dog kan min vægt ikke helt tåle jeg spiser da den stiger konstant og giver mig ubehag over vægten. Jeg har derfor taget kontakt til egen læge som jeg går hos hver anden måned og bliver vejet og vi snakker om hvad vi skal prøve...
3. Jeg er stadig sygemeldt/på kontanthjælp og kæmper stadig en kamp om at blive normal nok til at kunne forsørge mig selv ved et job.
4. Min datter er nu så stor at hun startede SFO i går.
5. Jeg mistede min farfar i Januar hvilket er en hård nyser for mig.
Ja der er helt sikkert sket meget mere, men det er så meget at jeg ikke engang selv kan huske det bare lige på stående fod.
Jeg vil forsøge at få lidt gang i bloggen her igen.
Den vil stadig komme til at omhandle min spiseforstyrrelse, som dog er mere eller mindre under kontrol, men jeg kan mærke et behov for også at skrive om hvordan det er stadig at være hunderæd for det tal på vægten selvom man jo er erklæret rask fordi man nu er over et bestemt tal.
Behandling i dag går alt alt for meget op i vægt, og alt for lidt op i hvad der gør man søger det rigtige tal på vægten, hvorfor det er man har svært ved at acceptere sig selv som man er osv.
Jeg er stadig der hvor jeg skal opveje nogle valg omkring mad fordi jeg ved det plager mig efterfølgende.
Men jeg er også der hvor jeg føler jeg mangler selvkontrol i mange situationer og må plages af dårlig samvittighed efterfølgende, hvor tanken om provokeret opkast ofte rammer mig.
Men jeg håber at denne blog også kan komme til at handle om mit liv generelt som er udfordret af vores regerings nye kontanthjælpsreform, mindre penge at leve for, følelsen af at være fanget i diagnoser, medicin og tankerne om at al min kontanthjælp ryger i år 2015 hvor min (heldigvis) fantastiske kæreste skal forsørge mig og min datter, fordi jeg ikke er arbejdsklar.
Håber der stadig er folk der vil læse med, dele deres egene erfaringer omkring de emner jeg vil berøre.
Vi skrives ved :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar