onsdag den 10. oktober 2012

For fanden i panden...

Vi er bare ramt af sygdom konstant!
Jeg ligger igen med en form for influenza. Er død forkølet, ondt i halsen, våde øjne der skinner og øm i hele kroppen.
Hvornår er det vores tur til en pause fra sygdom?

Den seneste uge har været en rigtig rutsjebane. Jeg har forsøgt at ændre små ting ved min kost i samråd med diætisten, men her i mandags var jeg så på vægten og det tal jeg så var frygteligt og det mest grusomme jeg længe har set! SÅ meget har jeg altså IKKE ændret at vægten ville kunne stige så meget.
Det fyldte mig med frygt og jeg endte med ca 2 timers tvangsmotion, opkastning og ubehag over mad!
Vægten er så gået over et kilo ned siden mandag, så muligvis har det været noget væske.
Men tænk sig at sådan et skide tal kan ødelægge alle gode fremskridt.

Var til møde med min sagsbehandler i går og hun syntes bare det var så sejt at jeg takkede ja til alle de tilbud om hjælp jeg kunne få og at jeg forsøgte at ændre ting i mit liv.
Hun var meget positiv over det, men ingen snak om job, praktik eller Jobprøvning. De er heldigvis godt klar over at jeg ikke kan magte det. I hvert fald ikke endnu.
Jeg har til december været sygemeldt/ uden arbejde i 6 år (tror jeg). Hvis ikke det er 7 år.
De mange år har jeg brugt på at få det bedre, gået i mange mange forskellige behandlinger, været indlagt, prøvet flere forskellige præperater af antidepressiv medicin, angst medicin og medicin for en kronisk nældefeber som er angst og stress betonet.
Men ja jeg er stadig langt fra arbejdsmarkedet, og har svært ved at se hvornår jeg ville kunne formå at have et normalt liv.
Det er ikke så fedt at jeg som 27-årig ikke føler jeg har bidraget til samfundet og jeg kan ikke engang sige hvornår jeg kommer til det :/

Jeg bruger lidt tid på de kreative sysler for tiden og vil da lige vise jer hvad jeg har arbejdet på siden sidst.
Så lægger billeder op senere når jeg ikke er på mobilen.
Der vil jeg også lige få svaret de to søde tøser der kommenterede mit seneste indlæg på bloggen. I er ikke glemt!

1 kommentar:

  1. Åh putte...
    Det gør mig virkelig ondt.. Selvom medlidenhed ikke lige hjælper dig.... :-/

    Men jeg kan kun give din sagsbehandler ret.

    Det kan godt være, at du ikke er en del af samfundet. Men du prøver at gøre en forskel for dig selv og din familie. Det er altså meget større <3

    Husk det <3

    Knus <3

    SvarSlet