Malene altså... Tag dig nu sammen!

Åhh øv! Der gik så fint uden opkastninger, men et lille nyt indslag i min mad blev lige for meget i dag.

Normalt spiser jeg en sandwich til frokost, men der var en portion spaghetti og kødsovs tilbage fra dagen før og ville spise den for at spare på pengene.(som vi ingen har for tiden)
Men nej, det at min frokost var anderledes blev for meget inde i hovedet og jeg måtte kaste op. Jeg føler mig som den største ko, når jeg ser mig i spejlet bliver jeg ked af det!
Jeg ser tilbage på billederne fra da jeg var tyndest og ville et eller andet sted ønske jeg var der. Ikke rent energi mæssigt og ved også godt min krop slet slet ikke havde det godt, men følte bare at jeg havde kontrol over min krops udseende.
Var jeg så tilfreds der? Næh jeg følte mig stadig som en tyk ko, men ville alligevel hellere være den ko end den jeg er nu.
Har fået bryster, røv, store lår og mave. Føler mig som fanget i en andens krop jeg ikke har ønsker om at være i!
Men vil gerne have det godt.
Men hvordan får jeg det godt?

- hvis jeg er undervægtig er jeg mere tilfreds( langt fra helt tilfreds), men min krop har det så skidt. Sulter mig, tvangs motionere mange timer dagligt og hovedet kræser kun i mad, motion og vægt
- hvis jeg er normalvægtig(i mine øjne tyk) er jeg led og ked af min krop, mit selvværd er helt i bund( men det er det nok hele tiden) og jeg føler alle kigger på mit nye fedt!
Dog har min krop det bedre! Jeg har mere energi nogle dage, jeg har tid til andre ting end tvangsmotion og kalorie tælleri(selvom hev til tider lige gør det lidt) og mit hovede er ikke konstant fyldt med madtanker.

Jeg føler lidt jeg kan vælge mellem pest eller kolera.... Jeg har så valgt kolera da det er den eneste måde jeg forhåbentlig kan få en tredje valgmulighed.
Nemlig:
- være okay med hvordan jeg ser ud, og acceptere at jeg ikke skal være mega tynd for at omverdenen syntes jeg er et okay menneske. At det er okay ikke at være som alle andre og leve livet uden konstant at prøve at leve det som jeg TROR andre vil have jeg skal leve det! Hvile i mig selv og nyde de gode ting mit liv indeholder.

Mon Stolpegården kan hjælpe denne 3. Mulighed frem for mig og lærer mig hvordan jeg vælger den frem for de andre???
(Please lad det ske så jeg ikke bliver usikker på om jeg nu har taget det forkerte valg, kunne jo også vælge pest!)

Okay, forvirringen fortsætter lidt endnu!

Men jeres kommentarer til gårsdagens indlæg var guld værd!!! Jeg tænker så meget over hver jeres ord! I giver mig lyst til at forsøge at kæmpe videre med koleraen :D

Forvirringen er stor!

En lille Update må jo næsten være på sin plads.
I mandags nåede jeg min præcise( laveste) målvægt.
Ja så skete det, noget man egentlig har kæmpet for skulle ske, og som man nu forbander lidt!
Jeg har fået mange søde kommentarer og støttende ord.
-hvor er du sej
-hvor er du nået langt
-godt gået

Tjo de ord gør mig bare så ked af det. Jeg føler slet slet ikke at folk burde være glade for at jeg har taget på. I bund og grund er jeg selv led og ked af det over det!
Det er så forkert. Jeg har i flere år kæmpet for at tabe mig, og nu har jeg kæmpet for at tage på, men hvor står jeg så nu?
Jeg har altid skulle have fokus på mad, vægt, motion osv. Nu skal jeg forsøge at få det fokus over på andre ting. Men hvad?!

Jeg bliver revet rundt af stemmen inden i.
- ud og gå dit tykke dyr
- nej nu spiste du igen efter "planen", hvor er din diciplin
- før i tiden var du stærk, nu er du sø svag og samtidig tyk. Var det det du ville?!

Ud over den dumme stemme kommer fornuften ind og blander sig også:
- hold fast i den mekaniske spisning
- du må gerne motionere men husk nu diætistens ord på at man skal spise til sin træning
- du gør det her for at forblive i den behandling der skal hjælpe dig rask så du kan få livet tilbage og være et godt og sundt menneske med overskud til dine nærmeste.

Ja de kampe kører sådan ca. Konstant i mit hovede. Er der noget at sige til at jeg er træt. At jeg elsker at sove for der skal jeg i det mindste ikke tage stilling til mad, motion og den indre kamp.

Jeg havde i dag tabt mig 700 gram siden mandag. Jeg ved det ikke er godt da jeg ikke måtte komme under målvægt igen. Men for pokker hvor den dumme stemme nyder et vægttab!
Dog vandt "fornuften" og jeg har spist mad og godter i dag. Er ikke bekymret for at vægten forbliver her for den svinger sku så meget at man nærmest aldrig ved hvor man har den henne.

Jeg er ked af min krop, jeg er ked af at jeg ikke kan passe mine små bukser, jeg er ked af at jeg væmmes ved mig selv og ikke føler andre mennesker bør udsættes for at kigge på mig!

Tilgengæld er jeg ok tilfreds med at jeg forbliver i behandling så jeg forhåbentlig kan komme videre inden i så jeg bedre kan acceptere mig udenpå.

Det er lidt forvirrende, og tro mig; bliver du forvirret af at læse det, så gang det med 100 også ved du hvor forvirret jeg selv er!

Siden sidst :)

Nå siden sidst har jeg været i behandling 1 gang mere.
Havde taget 100 gram på og fik af vide at de jo helst så at jeg næste mandag var kommet op på den mindste målvægt som er 200 gram mere end i mandags.
Det burde jo kunne lade sig gøre, men jeg kan jo ikke love noget. Jo at jeg gør mit for at vægten går lidt mere op, men jeg er altså ikke herre over om den lige gider op eller ned.
Jeg har i dag været plaget af hovedpine. Ikke bare sådan en lille forsigtig en af slagsen, men sådan en der gør at man føler man bliver sparket i hovedet gennem hele dagen.
Så jeg har ikke haft overskud til at tænke meget over mad! Men har spist, og har spist slik og frugt og lidt almindelig mad også.
Ja må nok lige tilbage til de sunde og gode madvaner i morgen!
Jeg har brugt de øjeblikke hvor jeg kunne have øjnene åbne på at male lidt og lave armbånd.


I morgen skal jeg til dyrelæge med Molly. Vi skal have dobbelt tjekket om hendes navlebrok skal opereres. Vores opdrætter vil ikke tage vores egen dyrelæges ord for gode vare!!! Pisse irriterende.
Men ja. Det er da også surt hvis hun skal betale os penge tilbage, men altså vi har givet en mindre bondegård for Molly og vil selvfølgelig gøre alt for at hun bliver hos os i mange år, så hun skal bare opereres hvis det er!!! Og opdrætteren har bare at hoste op. Vi har haft hende 1 måned og hun havde brok fra start! Ihh bliver så ked over at et levende væsen bliver en kamp om penge :(

WTF?!

Så står man her efter dagens behandling på stolpegården kun 300 gram fra sin målvægt. Hvem havde lige set det komme?! Og hvem havde lige set mig smile over det?!? Og hvem pokker havde troet jeg skulle sige at jeg vil i hvert fald ikke ned i vægt igen for at skulle tage den grimme angst for at komme op i vægt igen!?!?!
Ja ikke mig da!!! Jeg havde tænkt at det ville blive en sorgens dag at ramme målvægt (eller der omkring, men nej)
Faktisk forstår jeg nu hvorfor de kræver en vægtøgning hver uge. Først nu fatter jeg hvorfor man skal få det overstået. Man KAN IKKE arbejde med problemerne når man konstant bekymre sig om enten vægtstigning eller vægttab.
Hold kæft, hvorfor fanden har jeg ikke fattet det før nu. Alle de uger/måneder med bekymring om vægten nu var steget det den skulle, MEN så heller ikke mere?! Hvorfor.... Malene helt ærlig, hvorfor har du ikke bare taget på og kommet i gang med sagens kerne. Først nu kan jeg reelt komme i gang med at undersøge min SF og hvorfor den har fundet mig. Først nu skal jeg til og lære hvad normale spisevaner er. Først nu ALT for meget!!!!
Hermed ikke sagt jeg er rask, for nej min SF larmer som aldrig før og nu skal jeg have knytnæverne frem og slå igen.
I dag måtte vi vidst sige farvel til et gruppemedlem da hun desværre ikke kunne se hvordan man fik taget kampen op! Hvis du læser med søde tøs, så tror jeg på dig! Tag imod den hjælp de kan give dig herfra og set dig små mål. Du kan hvis du vil, og du vil jo gerne. Vi ses helt sikkert på den anden side af hvert vores helvede!

Arbejder lidt med et indlæg om januars slankekaos og hvordan jeg har det med det, men det kræver lidt mere af mig end jeg har lige nu :)

Følelsen af at være nøgen!

Året er godt i gang, og det føles som om det har glemt mig på den anden side. Jeg ligger stadig et eller andet sted i år 2012 og raller.
Jeg er bare så træt. Har ikke lavet meget andet end at sove, spise, ud med hund, sove og spise!
Er træt, ugidelig, rastløs, springfyldt med energi jeg ikke formår at bruge til noget.
Ny har man ligger vandret i en hel måned, med julehygge, pyntning, lys, bagning, gaver, samkomster med familie osv. Nu er ALT væk!
Jeg står bare her i Januar splitter nøgen for der er intet at se frem til, ingen hygge, ingen god undskyldning for at hyggebage, putte hygge osv.
Hvad skal jeg så?!

Ja, det jeg har gjort er at jeg har taget min gamle bekendte op af lommen: vi siger alle velkommen til SF!
Dog ses det ikke på vægten men mit hovede er fyldt med madtanker, vægt, motion, hvor er du FED Malene osv!!!! Det er jo så opslidende. Især fordi jeg hverken kan leve op til SF ønsker eller min omverdens ønsker.

Havde bestilt tøj på H&M. Har haft mareridt om ikke at kunne passe de bukser jeg havde bestilt i str 36. Jeg fik tøjet i dag. Kan kun bruge 1 par bukser og 2 toppe. Resten skal tilbage fordi det er for stort. Og jeg ville have bestilt størrelse 38! Kun fordi jeg målte mig overtalte min kæreste mig til at bestille 36.
Der kan man bare se et forskruet syn jeg har på min krop.
Så burde jeg blive klogere nu hvor jeg står med beviserne i hånden, men NEJ!!!! Amen hvor dum har man lov at være.

Nå men er blevet smidt i seng af min kæreste da jeg her til aften har spist for meget og for at undgå opkastning( som jo er vendt tilbage igen) måtte jeg i seng kl 22 en fredag aften. What a life! Jeg får sørme noget ud af mit unge liv.... Bah.

1 januar, et nyt år kan starte

Så blev både jul og nytår klaret og vi er vidst kommet godt igennem det alle sammen.
Jeg kan dog mærke at jeg langsomt er blevet tappet for energi i dagene her, ikke kun fordi min datter har haft ferie og krævet lidt ekstra, men har svært ved at finde ro i mig selv.
De sidste nætter har jeg ikke følt jeg har sovet. Jeg har ligget med lukkede øjne og følt jeg bare har ventet på at falde i søvn.
Jeg har sikkert sovet men følelsen har ikke været der.

Der ud over har julen og nytåret stået på meget mad, mange fristelser og frygtelig mange følelser omkring min egen krop!
Jeg har ikke rigtig taget på ( da jeg vejede mig den 31/12-12 havde jeg tabt 600 gram, så ved ikke hvad den siger efter i går) men den følelse jeg har af min krop er så frygtelig. Jeg føler der er fedt alle vegne, at dobbelthagen overskygger alt andet i mit ansigt og ja det gør bare livet mere svært.
Lidt mere opkast kommer af den slags følelser, og endnu mere af at jeg bare føler jeg fejler som mor og kæreste når mit overskud forlængst er skudt af med en nytårsraket.
Så bliver det forstærket fordi jeg får overbevist mig selv om at jeg virkelig er klam, fed og et dårligt menneske.
Livet er altså svært til tider :(


Men nu er vi i gang med et nyt år! Og det år skal bare blive bedre end 2012. Ikke at 2012 var slemt, men der var jo lige noget med en slem nedtur, indlæggelse på psyk og en spiseforstyrrelse der fik overtaget mit mindset.
Der ud over var der de gode ting som at jeg har en skøn datter, en kæreste som jeg bare føler mig så død heldig over at have, vi fik ny bil og her i december voksede familien med 1 mere. Nemlig lille Molly, som vi alle tre er så glade for.
Min datter elsker hende. I dag var jeg bange for at hun var ved at blive kvalt, og jeg stak hele fingeren i halsen på den stakkels hund. Da det var gået mere over, græd jeg. Eller som min datter spurgte om: hvorfor drypper du mor? Ha ha ha!!! Skøn tøs.

Bordet før

Forret

Hovedret

Dessert

Hjemmelavet kransekage

 

Bord efter

Lysekrone efter

Godt nytår fra mig og Molly