WTF?!

Så står man her efter dagens behandling på stolpegården kun 300 gram fra sin målvægt. Hvem havde lige set det komme?! Og hvem havde lige set mig smile over det?!? Og hvem pokker havde troet jeg skulle sige at jeg vil i hvert fald ikke ned i vægt igen for at skulle tage den grimme angst for at komme op i vægt igen!?!?!
Ja ikke mig da!!! Jeg havde tænkt at det ville blive en sorgens dag at ramme målvægt (eller der omkring, men nej)
Faktisk forstår jeg nu hvorfor de kræver en vægtøgning hver uge. Først nu fatter jeg hvorfor man skal få det overstået. Man KAN IKKE arbejde med problemerne når man konstant bekymre sig om enten vægtstigning eller vægttab.
Hold kæft, hvorfor fanden har jeg ikke fattet det før nu. Alle de uger/måneder med bekymring om vægten nu var steget det den skulle, MEN så heller ikke mere?! Hvorfor.... Malene helt ærlig, hvorfor har du ikke bare taget på og kommet i gang med sagens kerne. Først nu kan jeg reelt komme i gang med at undersøge min SF og hvorfor den har fundet mig. Først nu skal jeg til og lære hvad normale spisevaner er. Først nu ALT for meget!!!!
Hermed ikke sagt jeg er rask, for nej min SF larmer som aldrig før og nu skal jeg have knytnæverne frem og slå igen.
I dag måtte vi vidst sige farvel til et gruppemedlem da hun desværre ikke kunne se hvordan man fik taget kampen op! Hvis du læser med søde tøs, så tror jeg på dig! Tag imod den hjælp de kan give dig herfra og set dig små mål. Du kan hvis du vil, og du vil jo gerne. Vi ses helt sikkert på den anden side af hvert vores helvede!

Arbejder lidt med et indlæg om januars slankekaos og hvordan jeg har det med det, men det kræver lidt mere af mig end jeg har lige nu :)

Følelsen af at være nøgen!

Året er godt i gang, og det føles som om det har glemt mig på den anden side. Jeg ligger stadig et eller andet sted i år 2012 og raller.
Jeg er bare så træt. Har ikke lavet meget andet end at sove, spise, ud med hund, sove og spise!
Er træt, ugidelig, rastløs, springfyldt med energi jeg ikke formår at bruge til noget.
Ny har man ligger vandret i en hel måned, med julehygge, pyntning, lys, bagning, gaver, samkomster med familie osv. Nu er ALT væk!
Jeg står bare her i Januar splitter nøgen for der er intet at se frem til, ingen hygge, ingen god undskyldning for at hyggebage, putte hygge osv.
Hvad skal jeg så?!

Ja, det jeg har gjort er at jeg har taget min gamle bekendte op af lommen: vi siger alle velkommen til SF!
Dog ses det ikke på vægten men mit hovede er fyldt med madtanker, vægt, motion, hvor er du FED Malene osv!!!! Det er jo så opslidende. Især fordi jeg hverken kan leve op til SF ønsker eller min omverdens ønsker.

Havde bestilt tøj på H&M. Har haft mareridt om ikke at kunne passe de bukser jeg havde bestilt i str 36. Jeg fik tøjet i dag. Kan kun bruge 1 par bukser og 2 toppe. Resten skal tilbage fordi det er for stort. Og jeg ville have bestilt størrelse 38! Kun fordi jeg målte mig overtalte min kæreste mig til at bestille 36.
Der kan man bare se et forskruet syn jeg har på min krop.
Så burde jeg blive klogere nu hvor jeg står med beviserne i hånden, men NEJ!!!! Amen hvor dum har man lov at være.

Nå men er blevet smidt i seng af min kæreste da jeg her til aften har spist for meget og for at undgå opkastning( som jo er vendt tilbage igen) måtte jeg i seng kl 22 en fredag aften. What a life! Jeg får sørme noget ud af mit unge liv.... Bah.

1 januar, et nyt år kan starte

Så blev både jul og nytår klaret og vi er vidst kommet godt igennem det alle sammen.
Jeg kan dog mærke at jeg langsomt er blevet tappet for energi i dagene her, ikke kun fordi min datter har haft ferie og krævet lidt ekstra, men har svært ved at finde ro i mig selv.
De sidste nætter har jeg ikke følt jeg har sovet. Jeg har ligget med lukkede øjne og følt jeg bare har ventet på at falde i søvn.
Jeg har sikkert sovet men følelsen har ikke været der.

Der ud over har julen og nytåret stået på meget mad, mange fristelser og frygtelig mange følelser omkring min egen krop!
Jeg har ikke rigtig taget på ( da jeg vejede mig den 31/12-12 havde jeg tabt 600 gram, så ved ikke hvad den siger efter i går) men den følelse jeg har af min krop er så frygtelig. Jeg føler der er fedt alle vegne, at dobbelthagen overskygger alt andet i mit ansigt og ja det gør bare livet mere svært.
Lidt mere opkast kommer af den slags følelser, og endnu mere af at jeg bare føler jeg fejler som mor og kæreste når mit overskud forlængst er skudt af med en nytårsraket.
Så bliver det forstærket fordi jeg får overbevist mig selv om at jeg virkelig er klam, fed og et dårligt menneske.
Livet er altså svært til tider :(


Men nu er vi i gang med et nyt år! Og det år skal bare blive bedre end 2012. Ikke at 2012 var slemt, men der var jo lige noget med en slem nedtur, indlæggelse på psyk og en spiseforstyrrelse der fik overtaget mit mindset.
Der ud over var der de gode ting som at jeg har en skøn datter, en kæreste som jeg bare føler mig så død heldig over at have, vi fik ny bil og her i december voksede familien med 1 mere. Nemlig lille Molly, som vi alle tre er så glade for.
Min datter elsker hende. I dag var jeg bange for at hun var ved at blive kvalt, og jeg stak hele fingeren i halsen på den stakkels hund. Da det var gået mere over, græd jeg. Eller som min datter spurgte om: hvorfor drypper du mor? Ha ha ha!!! Skøn tøs.

Bordet før

Forret

Hovedret

Dessert

Hjemmelavet kransekage

 

Bord efter

Lysekrone efter

Godt nytår fra mig og Molly

Så er jeg lidt tilbage...

Måske ikke helt på rette spor, men jeg prøver og det må være det vigtigste.
Jeg har det svært for tiden. Jeg har det svært ved at se min krop bliver anderledes, at jeg kan mærke mine bukser på min krop, at mine bryster er vokset osv.
Det er svært at acceptere, det er svært at hører folk sige at jeg ser sund ud, for jeg har det rigtig skidt.

Jeg regnede lige på det, og har siden jeg var lavest på vægten taget 3 kg på. Syntes 3 kg er vildt meget og alligevel føler jeg ikke at 3 kg er nok til at jeg skal være blevet på fed!

Opkastningerne er taget til, dog kæmper jeg imod. Tvangsmotion er begyndt at plage min hverdag igen, dog ikke i samme stil da jeg jo er lidt fanget i det, for min kæreste er jo opmærksom på mig, hvilket jo nok er rigtig godt.

Men skal jeg forsøge at fokusere på noget godt, så tror jeg bestemt min krop har det bedre med de her ekstra 3 kg.
Jeg har for første gang i lang tid fået menstruation til planlagt tid ( altså nogle dage efter ophørt p-pille pakke).
Har mere energi nogle dage, og jeg har mere lyst til at lave ting og sager her hjemme.
Er i gang med at male 2 malerier til en venindes datter lige nu, har lavet konfekt forleden, forsøgt at holde hjemmet lidt pænt osv.

Nu er det snart jul, og jeg glæder mig faktisk. Skal have min datter i år, og det bliver dejligt.
Vi skal hente hende på søndag hvor vi derefter skal hjem til min mormor og holde "jul" med hende, min mor og hendes mand.
Heldigvis skal vi bare have kylling salat og kartofler så det er ikke 2 dage i træk at maden er mega fed!
Men jeg VED at min mormor bliver så glad for at se mine ekstra kg og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre hvis hun bare bliver jublende glad og kommentere noget.
Jeg ville mest af alt ønske jeg kunne gemme mig væk så jeg ikke skulle hører på min udvikling eller mit nye udseende.

Hvor kan livet være svært!

Jeg får rakt en hånd...

Og SF tager hele armen og udnytter det til sin fordel.

Dette kræver en mindre forklaring.
De sidste dage har der været en del stress på, ikke nok med at det at få hund tager meget tid, ændringer i min hverdag og gør mig mere bundet til hjemmet, så har min kæreste også været vildt presset med jobbet( og det er han faktisk stadig).
Så jeg har været meget stresset, men dog uden at panikke helt vildt.

Men her til aften mener kæresten og jeg at vi har fortjent at få lidt guf på et par hårde dage. Det var rigtig skønt, smagte dejligt, men der går ikke længe fra jeg har indtaget det til jeg får det skidt ( klassikeren for mig)!
Jeg begynder at sidde og kigge på billeder af mig selv og bliver i tvivl om jeg nu er blevet alt for tyk, alle siger jo at jeg ser meget sundere ud og det er bare som om det bliver modtaget vildt negativt.
Vi har her hjemme erfaringer med at når kvalmen overtager, så kan en god gåtur hjælpe på det, og kæresten giver mig lov til at smutte.
Jeg begynder og gå, og jo længere væk jeg kommer fra hjemmet, jo mere overtager de SF tanker og overtage. Kort tid efter ser jeg mig selv stå bag et stort grantræ og kaste op på åben gade ( dog lidt i skjul)!
Hele vejen hjem gik jeg og hadede mig selv fordi jeg jo vidste jeg måtte indrømme overfor kæresten at det var sket, og han ville jo blive ked af det, måske forbyde mig at gå alene når jeg har det skidt osv... Men jeg er nødt til at være ærlig, også selvom det er så flovt at stå og indrømme at der var en djævel der overtog mig, strakte min finger og lod den presses langt ned i halsen til alt det "dårlige" indtag kom op igen.
Endnu mere pinligt er det når man så kommer hjem og ser der er bræk på ens ene vinterstøvle.

Malene, hvad fanden i helvede har du gang i? Hvad er det der sker for tiden.... Panikken overtager mig. Jeg får ikke nok motion, jeg spiser for meget og især for usundt. Jeg kan ikke klare mit eget spejlbillede. Jeg savner at se mine ribben, mine hofteknogler og jeg har svært ved at begribe hvordan så " få" kilo kan gemme mine knogler SÅ meget....

Jeg savner at se ud som om jeg rent faktisk har lidt et problem. Det er som om det trods alt var nemmere at være "syg" når man også så syg ud.
Nu ser jeg sund ud(!?!?!?!) men jeg føler mig måske endnu mere syg inden i.
Smerten over vægtøgningen er ikke til at bære, jeg føler mig presset ned i en krop jeg ikke selv har valgt, og jeg føler mig bare forkert... Men det gjorde jeg egentlig også da jeg vejede mindre.
Hvornår pokker bliver det til at holde ud?

Den 12. December

Så vågnede jeg endelig op med en god kropfølelse og kunne selvfølgelig ikke holde nallerne fra vægten...
Har tabt 1,3 kg fra mandag morgen, så min krop er da skrup skør for tiden!
I morgen er sidste diætist gruppe. Det bliver egentlig lidt rart ikke at skulle hele vejen til stolpegården 2 gange på en uge, men er ikke helt sikker på om jeg føler mig helt rustet til at styre maden med fuld tjek på om det er nok, for meget, for fedt eller andet...
Hvornår mon man bliver det?

Jeg har været alene med Molly i dag og det er faktisk gået godt. Desværre startede jeg projekt alene hjemme HELT forkert så jeg er død bange for jeg har ødelagt vores hund :(
Så jeg er helt sikkert meget mere påpasselig fra nu af. Man får bare så mange forskellige råd men er helt sikker på at ens hund ikke skal SKRIGE af frygt når man går. Var jo bange for om hun var kommet til skade, så ubehageligt lød det :(
Hvordan skal jeg få rettet fejlen? Hun skal jo kunne være alene, men lige nu er det umuligt :( stakkels lille trut!

Billederne er taget her til aften hvor vi aftenhygger lidt, og malerierne er lavet som en julegave. De var dælme svære!

Dagen derpå!

Puha den ubehagelige følelse sidder stadig i kroppen, bukserne strammer stadig og jeg har flere gange i dag måtte skændes med SF!
Ikke nok med det har min datter snøret mig i dag og sagde til morgen at hun havde ondt i maven for at kunne blive hjemme!
Så har været alene med både barn og hund for første gang.
Det kan sådan set godt være lidt af en udfordring.
Når Molly skulle luftes skulle vi alle 3 være klar, men det tog så lang tid at Molly nåede at tisse på gulvet inden vi kom ud....
Jeg skal nok lige øve mig lidt i det her hunde og barne mor :)
Men det gik uden de store katastrofer. Heldigvis kan tis og hundelort blive fjernet og rengjort jo, så det er selvfølgelig ikke verdens undergang.

Min moster og onkel har i dag været her til aftensmad. Min moster syntes også jeg så meget bedre ud nu.
Som hun sagde lignede jeg ikke længere en fange fra en konsentrationslejr der nærmest lige var blevet gasset...
Kan bare ikke rigtig finde ud af med mig selv om jeg er glad for at folk kan se det.
Jeg syntes jeg er lasket, tyk, dellet og ubehagelig for øjet.
Jeg regner med at få startet træning op igen i morgen... Håber bare jeg kan finde et mere normalt forhold til det end jeg havde tidligere på året.

Nogle gode ideer til træning som kan gøre min krop pæn på trods af mere fedt og flere kg?
Jeg håber en af jer kan hjælpe mig, så jeg måske finder en sund balance mens jeg træner min krop...