Så er jeg lidt tilbage...

Måske ikke helt på rette spor, men jeg prøver og det må være det vigtigste.
Jeg har det svært for tiden. Jeg har det svært ved at se min krop bliver anderledes, at jeg kan mærke mine bukser på min krop, at mine bryster er vokset osv.
Det er svært at acceptere, det er svært at hører folk sige at jeg ser sund ud, for jeg har det rigtig skidt.

Jeg regnede lige på det, og har siden jeg var lavest på vægten taget 3 kg på. Syntes 3 kg er vildt meget og alligevel føler jeg ikke at 3 kg er nok til at jeg skal være blevet på fed!

Opkastningerne er taget til, dog kæmper jeg imod. Tvangsmotion er begyndt at plage min hverdag igen, dog ikke i samme stil da jeg jo er lidt fanget i det, for min kæreste er jo opmærksom på mig, hvilket jo nok er rigtig godt.

Men skal jeg forsøge at fokusere på noget godt, så tror jeg bestemt min krop har det bedre med de her ekstra 3 kg.
Jeg har for første gang i lang tid fået menstruation til planlagt tid ( altså nogle dage efter ophørt p-pille pakke).
Har mere energi nogle dage, og jeg har mere lyst til at lave ting og sager her hjemme.
Er i gang med at male 2 malerier til en venindes datter lige nu, har lavet konfekt forleden, forsøgt at holde hjemmet lidt pænt osv.

Nu er det snart jul, og jeg glæder mig faktisk. Skal have min datter i år, og det bliver dejligt.
Vi skal hente hende på søndag hvor vi derefter skal hjem til min mormor og holde "jul" med hende, min mor og hendes mand.
Heldigvis skal vi bare have kylling salat og kartofler så det er ikke 2 dage i træk at maden er mega fed!
Men jeg VED at min mormor bliver så glad for at se mine ekstra kg og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre hvis hun bare bliver jublende glad og kommentere noget.
Jeg ville mest af alt ønske jeg kunne gemme mig væk så jeg ikke skulle hører på min udvikling eller mit nye udseende.

Hvor kan livet være svært!