Rigtig trist inden i!

Åhh hvorfor kan den dårlige kropfølelse snige sig ind på mig og ødelægge en ellers skøn dag?
Hvorfor skal jeg gå i seng og ligne en gravid i 25 uge?
Hvorfor kan jeg ikke fatte at det jo er min egen skyld når jeg spiser kage eller andet hver dag?
Hvorfor har det med vægten fyldt SÅ lidt i weekenden også bare fordi jeg skal på vægten i gruppen i morgen så skal jeg hade det hele?

Hvis jeg nu har taget mega meget på i morgen så begynder jeg og tvivle på om jeg overhovedet har et problem.
Har jeg det egentlig? Er ved at kaste op over de modsigende stemmer i mit hovede.
Jeg savner mine knogler stikker mere ud, jeg føler jeg er blevet proppet ned i en andens krop.
Er så forvirret for jeg syntes jo jeg var pænere for 3 kg siden, men det syntes jeg jo ikke da jeg var der?!
Der hadede jeg også min krop, mit udseende og mit behov for at indtage mad.
Nu er jeg blevet tykkere og har fået mere appetit. Det burde ikke give mening. Jo mere fedt på kroppen jo mindre energi burde man jo proppe i den.

Måske man burde indse det ikke er et problem jeg har, men måske et ønske om at være tynd. Men jeg ønsker jo bare ikke alt det dårlige der følger med.
Kan jo godt li at jeg kan holde mig vågen en hel dag, have energi til opgaver, gåture, hygge osv. Men vil så inderligt også gerne være tynd.
Ikke flommet som nu :(
Er faktisk smadder ked af mig selv lige nu...