Der er lagt op til at vi skal evaluere forløbet, men også at vi skal snakke om hvert enkelts videre forløb...
Jeg er MEGET nervøs. Jeg ved ikke hvad jeg skal, hvad jeg kan og hvad jeg vil.
Jeg ved dog at et mål der hedder 500 gram om ugen i vægtøgning er helt sindsygt i mit hoved.
Jeg skal have tid... Jeg skal have tid til at vænne mig til at se vægten stige.
Bare en lille kommentar fra et familiemedlem, kan vælte hele læsset, og VUPTI så kredser Malenes lille kyllingehjerne om mere motion, mere overvågning af maden jeg indtager osv.
Heldigvis har jeg kunne kæmpe imod omkring at veje min mad. Det er jeg indtil videre stoppet med og det er mega grænseoverskridende.
Man kan jo ikke tælle præcise kcal når man ikke vejer maden.... Puha.
Så nogle dage kan det være jeg spiser meget mere end jeg tror.. Eller måske mindre end jeg tror.
Jeg så det program på TLC Danmark om hende modellen der skulle gå fra tynd til size 0.
Jeg sad med mega hjertebanken. Alle de ting hun nævnte mens hendes tilstand forværredes kunne jeg ligeså godt have sagt.
Selv min kæreste og min mor!!!!(Som jeg ser meget sjældent) kunne genkende mig ALT for meget i hendes tankemønster.
Det eneste jeg sad og tænkte var, at hun vejede mere end mig. Hvordan kan jeg sidde og kigge på hende og tænke at hun har en pæn krop, når jeg vejer mindre end hende og syntes jeg er fed?!
Amen altså, hvad er det for et forskruet hoved jeg har fået sat på min krop.....
Nå men i weekenden overnattede både jeg, min kæreste og datter hos min mor og hendes mand.
Det var hyggeligt nok, men puha hvor sover man bare mega dårligt på en oppustelig dobbeltmadras der taber luft i løbet af natten.
Da vi kørte hjemad søndag formiddag tog vi forbi Kildebrønde frugtplantage og plukkede æbler og pære.
De smager fantastisk....
.JPG) |
| Kæresten og datteren lure efter frugt |
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG)
.JPG) |
| Dagens fangst |
Jeg elsker at gå ude i naturen sådan et sted og plukke den skønneste frugt, se min datter blive glad over at hun har fundet en stor pære og bare nyde den friske luft.
Hvis jeg kunne gøre det hver dag, så ville jeg gøre det.
Nu vil jeg slutte for i dag, men håber at kunne melde ud omkring mit videre behandlingsforløb snart! Jeg selv er i hvert fald spændt.
det en rigtig fin blog du har :-).
SvarSletjeg er begyndt at følge med, da jeg selv kæmper med en spiseforstyrrelse. det vildt så mange der render rundt og har en spiseforstyrrelse - mange flere en man lige tror.
det er virkelig en kamp, at tage på samtidig med, at man skal holde sig overbevidst om, at man ikke er fed og ulækker. puha.
Hej Eva.
SvarSletDet er dejligt med en ny læser, og jeg håber da bestemt du får lidt ud af at læse med i mit skøre liv :)
Ja det overrasker også mig at der er så mange der rent faktisk har et helt forskruet billede af krop og mad. Men vi er åbenbart mange i samme båd.
Og et eller andet sted er det rart at finde ud af man ikke er alene. Så kan man da støtte sig op af tanken om man ikke er alene om at have verdens mest skøre ideer omkring hvilken mad der er farlig, forbudt og hvilke der er sikre og kan spises uden de store kampe.
Jeg selv fik kartoffelmos for første gang i søndags i MEGET lang tid. Jeg var nervøs hele weekenden over at jeg vidste jeg skulle spise det... Det er da lidt skørt :)
Så velkommen til Malenes skøre verden.
Har du selv en blog?