mandag den 3. september 2012

" Vægt, vægt gå nu ned, ellers får jeg aldrig fred"

Ja vægten forbliver bare alt for høj og jeg ville altså bare gerne se den lige gik lidt ned igen.
Syntes ikke rigtig den vægtøgning der er kommet over weekenden er helt fed!

Dagen i dag er slet ikke gået som den skulle i følge mine planer i går.

Vågnede kl. 3 i nat med den grummeste hovedpine. Tog piller og lagde mig i seng igen.
Kl. 6 skulle jeg op, men måtte få min kæreste til at give mig piller, som jeg tog med lukkede øjne da jeg var overfølsom for lyset.
Kl. 9 ringede uret og jeg stod op med min hovedpine som stadig levede videre i mit hovede....
Kl. 10 tog jeg 3. sæt piller og forsøgte at lave lidt her hjemme som jo var planen. Dette lykkedes dog slet ikke og det eneste jeg har udrettet i dag er at lave klar til aftensmaden og sove.

Maden i dag:

- 270 g yoghurt natural med 1 ske hjemmelavet syltetøj, 1 lille æble og KAFFE!
- Til frokost blev det til 1 portion havregrød m kanel, 1 rugsprø knækbrød med 1 ske syltetøj
- Efter lur, 1 lille banan.
- Fik 2 stykker grøn peber og 1/4 tomat af min datter her til eftermiddag
(Resten kommer senere da kl. kun er 16.40 lige nu)
- Aftensmaden blev Pitabrød, dog uden brød. Altså salat, med lidt kød og hjemmelavet tzaziki lavet med yoghurt natural.
- 3 chokoladekiks som åbenbart er blevet min favorit spise for tiden og en håndfuld mintpastiller
- Yoghurt m 1 ske syltetøj og en lille håndfuld mûsli.

Men altså jeg fik ikke trænet i dag, hvilket jo stod højt på min ønskeseddel for dagen i dag, men det er altså svært når selv de mindste anstrengelser gør at man føler der er en der losser en i hovedet....
Så træningen må vente til i morgen (Håber jeg)

Har hentet min datter, som nu sidder og ser "den lille havfrue". Vi venter på hendes far som i dag kommer og spiser. (Vi spiser sammen hver mandag når vi skifter, da vi har hende 1 uge ad gangen)

Skriver mere senere... Må hellere komme videre med aftensmaden.

Så er dagens mad beskrevet og jeg syntes da godt nok listen er lang.
Føler mig også bare som en omvandrende badebold. Bukserne strammer, og jo mere jeg mærker det, jo værre får jeg det med mig selv.
I øjeblikket er der bare intet jeg gør ved det, syntes min appetit er alt for påtrængende og tanker om mad fylder alt for meget.

Her til aften har jeg stadig sindsygt ondt i hovedet, og jeg har taget MAX piller i dag, så kan ikke tage flere.
Frygter for endnu en dag i morgen med smerter, og dårlig samvittighed over ikke at få trænet.
VIL TRÆNE I MORGEN...

Planen er indtil videre at jeg aflevere min datter i børnehave og derefter går jeg mig en god tur som slutter på apoteket, hvor jeg skal have fyldt lageret op. (Skal også lige have styr på de sidste ting inden kærestens fødselsdag på onsdag)
Hjemme skal jeg gerne have trænet på stepbænk og lavet øvelser med kettlebell så jeg kan begynde at få strammet lidt op igen...

Aftenens Krea:






2 kommentarer:

  1. Meget interessant blog. Gode og ret genkendelige tanker. Jeg glæder mig til at læse med :-)

    SvarSlet
  2. Tusind tak.
    Fik ideen efter jeg læste en blog fra en af de andre piger i gruppeterapien, og jeg fandt ud af at tanken om "mit eget lille frirum" var tiltalende.

    Dejligt du har lyst til at læse med. Håbede også der ville være lidt respons fra andre på et tidspunkt.

    Og TAK fordi du deler dine tanker på din blog. Er selv blevet fast læser :)

    SvarSlet