Jeg har ikke rigtig følt den store trang til at komme ud eller at se mennesker... Også alligevel. En del af mig SKRIGER på at der skal ske noget.
Jeg finder alle mulige ideer til hvad der kunne være rigtig fedt at lave, og hvis jeg så vælger at ville forfølge ideen trækker jeg i land også var det ikke lige det jeg havde lyst til alligevel..
Hvordan kan det være at man skal være så forvirret, over hvad man selv har lyst til?
Jeg har de sidste dage haft det skidt i kroppen. Har stadig lidt sygdom jeg kæmper med, er enormt træt også føler jeg mig meget alene... Og her bliver jeg forvirret, for jeg syntes jo ikke jeg har lyst til at se andre mennesker, så hvordan pokker kan jeg føle mig alene?!
Jeg kan godt frygte weekenderne lidt fordi jeg kommer i kæmpe et dilema omkring hvad vi skal lave og hvad vi ikke skal lave. Derfor er det ikke hver weekend jeg ser frem til at have fri med kæresten og min datter.
Føler lidt der bør ske noget, især når man har lukket sig inde i flere dage, men vi har ikke rigtig penge til det, jeg har egentlig heller ikke den vilde lyst, og alligevel ville jeg gerne opleve og lave DET HELE....
Hvordan pokker kan det lade sig gøre?
Andre der har det sådan, og hvad gør I ved det?
Jeg har siddet flere dage bare og nørklet med mine kreative projekter.
Det seneste er krympeplast som jeg er gået i krig med.
Jeg sætter billeder ind senere når min kæreste kan hjælpe mig.
Det er så ambivalent. Trangen til at være sammen med andre - angsten for ensomhed. Hvis man er ensom, når man er alene, så er der en forklaring for ensomheden - endda et uudtalt håb om, det kan blive bedre/anderledes. Hvis man er ensom sammen med andre, så er det så angst provokerende. Hvordan kan man være ensom med andre??? Det kan man, når man har det skidt psykisk. Det er ensomt at skille sig ud fra mængden. Ensomt ikke at kunne deltage i almindelige samtaler, fordi emnerne bare er så langt væk fra det, man selv sidder og tænker på.
SvarSletMåske skal vi lære, at det er okay at være sig selv. prøv at føl efter, hvad du virkelig har lyst til og udfør det så. Måske er det bare en tur på legepladsen med datteren. Eller måske kan I lave smykker sammen? Hvor gammel er det nu, hun er? Det er vigtigt i forhold til børn, at de føler, man vil dem - så er det egentlig ligemeget, hvad man laver med dem. Bare du føler dig tilpas i det.
Angående smykkerne - synes, de er vildt flotte :-) Har du prøvet at sætte dem til salg på Facebook? Der er da et stort marked for den slags. Måske kan du sælge dem fra din hjemmeside/blog? Ved godt nok ikke, om det er lovligt, men det kan da undersøges. Jeg kan nok godt overtales til at købe øreringe :-)
Tak for din kommentar, og undskyld jeg ikke lige har givet lyd fra mig nogle dage, men har da virkelig mistet alt overskud jeg måtte have haft på lager...
SvarSletMin datter er snart 4½ år. Skøn tøs. Hun har lige været på Cypern med sin far og hun fortæller lystigt om ferien. Gerne de samme ting 5 gange i træk bare for hun er helt sikker på jeg har hørt det :D
Tak for rosen om mine smykker. Min kæreste knokler pt. på en lave en hjemmeside hvor der vil komme billeder af hvert enkelt smykke, så skulle jeg ikke lige give lyd fra mig når du kan gå ind og se hvilke øreringe du må eje? ;o)
Altså du er selvfølgelig velkommen til at købe mere end et par.. :)
Ved ikke om det er lovligt at sælge herinde fra, og ved heller ikke helt hvordan det skulle foregå... Jeg er ikke så teknisk anlagt :)Så du havde skrevet et par nye indlæg, men dem må jeg gemme til i morgen. Må hellere få passet min seng nu hvor den står på terapi i morgen... :/