lørdag den 1. september 2012

Løgn eller beskyttelsen?

Vågnede dagen med en følelse af at mad og jeg ikke skulle være gode venner i dag.
Desværre gik det ikke som jeg troede....
- Dagen startede med havregrød som morgenmad
- Lidt hindbær under en hyggelig hindbærplukning med min kæreste
- Lidt thaimad uden ris
- Hele 2 iskaffe på trods af jeg slet ikke kan tåle den almindelige mælk.

Men nu sidder jeg også her kl. ca. 18.30 og orker slet ikke aftensmad.
Jeg har lyst til at æde mig tyk og fed i kage, slik og alt muligt andet, men hvad hjælper det?
Ikke en disse!!! Og ud over det er alt slik, kager osv. låst inde i kælderen og jeg har ikke nøglen, for det er hvad der sker når man inden i, ikke kan styre den lille djævel der beordre dig til at gøre ting du ude mærket godt ved er forkert!

Dagen har egentlig været god på trods af maden, men dagen fortsatte ikke sådan...

Og her må jeg stille alle et spørgsmål:

Er en lille løgn OK hvis man ved at sandheden skaber for meget uro i modtageren?


Personligt er jeg ikke meget for løgne, jeg ønsker at være ærlig overfor de mennesker jeg har omkring mig, og jeg er heller ikke bleg for at indrømme hvis jeg har gjort noget dumt/forkert eller sagt noget lort...

Som man jo nok kan regne ud er det derfor ikke mig der har løjet, men mig der er blevet løjet for, og jeg har svært ved lige at takle den her situation.
Jeg kan godt se hvorfor man ønsker at beskytte mig og mine anoretiske tanker, men hvad er bedst?
Løgn eller beskyttelsen?

For når løgnen bliver opdaget er der jo alligevel ingen beskyttelse i det længere.

Denne løgn blev opdaget, og straks er jeg plaget af kvalme, følelsen af ikke at være noget værd, kan allerede se i spejlet jeg er blevet tykkere og overvejer kraftigt en meget lang gåtur hvor jeg kan få luft få alt det negative der strømmer igennem min krop.

Fortsættelse følger evt. senere...


Update:

Jeg fik gået mig en god tur, luftet tankerne, bandet lidt for mig selv og fik derefter snakket ud omkring løgn, beskyttelse osv.
Desværre fik jeg totalt sulten tilbage efter det, så jeg endte lige med at spise:

- Yoghurt m. knust cornflakes
- Havregrød
- Lidt ærter

Åhh gud hvor jeg ikke kan overskue vægtens dom over mig en af de nærmeste dage....

Men 2 gode ting, ingen aften slik og ingen opkastninger!

Føler allerede jeg har taget 20 kg på af den alt for gode appetit her i weekenden og næste uge står på kærestens fødselsdag, hvor der skal kæles lidt omkring mad, hygge og samvær så der ved jeg jo det kommer til at gå galt. Orker slet ikke at skulle se en vægtøgning på diætistens vægt på torsdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar