tirsdag den 27. november 2012

8 dage til Molly kommer hjem - mere sygdom

Da jeg hentede min datter i går blev jeg noget chokkeret over at se hende.
Hun var helt bleg i hovedet, sort om øjnene og hostede noget så grusomt! Jeg spurgte pædagogen om hun havde været okay om dagen, og hun havde selv haft et ekstra øje på prinsessen som absolut ikke så frisk ud.
Så idag har jeg hende hjemme og om 1 times tid står den på lægen som lige skal gøre mor her rolig.
Men vi udnytter tiden og er gået lidt i gang med at gøre projekt hjemmelavede julegaver færdige.
Det er dejligt at få lidt styr på julen for jeg har det med at blive frygtelig stresset meget nemt.

Maden gik ikke helt så godt i går som det ellers har gjort.
Det er næsten som om at når tallet på vægten stiger så falder min sult helt automatisk, jeg ved selvfølgelig godt at det er psyken der overtager, men hvor er det svært ikke bare at følge med bølgen når nu den er der :)

Så det er nu man skal finde den rigtige Malene frem der ønsker at være rask så hun kan kæmpe kampen med SF!
Nogle gange virker det bare som om den Malene er taget langt væk, måske på ferie til de varme lande. Gad vide om jeg kunne melde mig selv til programmet : " De forsvunde danskere"?

I dag er der 8 dage tilbage inde familien bliver forøget med en lille ny. Vi glæder os alle sammen og jeg håber denne uge går noget hurtigere nu hvor jeg har min lille prinsesse og tage mig af.
Vi går i hvert fald og planlægger julehygge. Vi har lige haft snakken om hendes lille juletræ. Det pynter hun altid men det går jo ikke der står et træ med små pynteting på når Molly kommer. Så hun har lavet plads på sit værelse.
Så hænger vi bare en julesok i stuen hvis nu julemanden ikke kan finde træet nu det rykker plads. Elsker børns fantasi om julemand, nisser osv. Så skønt!

4 kommentarer:

  1. hvordan egentlig med julegodter? :-)
    er det noget du kan holde ud at spise?
    Tænker hvis din datter og dig skal bage osv..

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså jeg prøver jo virkelig at tillade mig at nyde de ting jeg laver med min datter. Men hvis jeg kan lave et "sundere" alternativ gør jeg det.
      Så i dag er der både lavet klasikeren med marcipan og nougat, men også kugler lavet af fignestænger, appelsinsaft og ren kakao. De er så dyppet i mørk chokolade og pyntet fint af min datter :)
      Er det forkert at man godt kan li søde sager? :)

      Slet
  2. mmmh nej, jeg ELSKER søde sager..

    SvarSlet
    Svar
    1. He he så ville du have haft en fest hos mig de sidste dage her. Vi har både lavet konfekt, frugtkugler og småkager med glasur :)

      Slet