Mit besøg i 7-elleven

Jeg har i dag været i diætistgruppe.
Når jeg er det er der altid et forsøgsmåltid med som er frokost. Ude på stolpegården er der frokost buffet og den skal vi så forsøge at tage fra og spise mens vi snakker og "hygger".
Hygger, er i "-tegn da jeg har rigtig svært ved at hygge mig der. Ikke pga. mine gruppemedlemmer, men pga. ALT for mange indtryk fra ALT for mange mennesker, alt for meget ukendt mad (Som åbenbart bare SKAL indeholde koriander, som jeg bare ikke kan døje smagen af), og hvis der ikke er koriander i eller det ikke er salat, så er det væltet ind i kvark eller andre mejeri produkter!
(Ja undskyld mit møgfald, men bliver lidt frustreret).

Jeg ender altså i dag med at spise 1 tynd båd cantaloup melon og 1 spsk. hvidkålssalat m. kokos, rosiner, ananas og lidt peanuts.
Det er jo SLET ikke nok og det ved jeg godt. Jeg spiser jo også MEGET mere når jeg spiser hjemme fordi:
1. Der er RO på, jeg kan lave min mad i et stille og roligt tempo, kæle lidt for det og lave det PRÆCIS som jeg vil have det. (Har jo nærmest en bestemt rækkefølge jeg tager tingene ud af køleskabet på!!!)
2. Jeg VED jeg kan tåle alt hvad jeg propper i min mund!

Ergo: Det ville være SÅ meget bedre hvis jeg bare kunne få lov at spise hjemme!

Nå men diætisten påpeger selvfølgelig at jeg langt fra er færdig med min frokost og fortæller hun anbefaler at jeg finder noget mad efter gruppen...Bum bum bum.
Jeg skulle direkte hjem til min svigermor som havde min datter (Stadig syg), så jeg kom ikke hjem og kunne lave en rolig frokost med mine egne ting.
Hvad gør en klog?! ..... Bum bum bum.
Alle andre mennesker går på tanken eller i 7-elleven, men der er jo ikke andet end usunde ting.
Men jeg formåede at gå i 7-elleven med det formål at finde noget spiseligt.

Jeg kom fandme ud med et kyllingespyd, uden krydderier + noget tørret frugt/nødde blandning!!!

Jeg har for 1. gang i meget lang tid købt en hurtig madløsning i farten og spist det uden at jeg følte jeg havde gjort noget helt vildt forkert i forhold til min indre stemme der altid skal blande sig i mine mad og motionsvaner!

Wauw, jeg var sku stolt. Det er jeg stadigvæk.
Tænk sig at jeg gjorde noget som så mange andre normale mennesker gør når de er på farten! Wuhuu...

Det giver mig også lidt et håb om at hvis man er på farten og ikke lige har fået mad med, så findes der en nødløsning der kan bruges i de tilfælde... (Nu skal det ikke lyde som at jeg fremover bare køber i 7-elleven, for jeg vil allerhelst undgå det.... Men når nu det brænder på)

Desværre vil jeg sige at jeg sidder tilbage med en ubehagelig følelse i kroppen.
Jeg føler mig så udkørt og træt at tårene presser på, og jeg til hver en tid kunne bryde sammen i gråd.
Jeg føler jeg har spist helt sindsygt meget, og jeg ved at det er fordi jeg stort set har spist mad, jeg ikke selv har lavet, hele dagen. Så ved jeg ikke præcis hvad der er i, også bliver det lige pludselig en kæmpe overvindelse at beholde det i maven.
Lige nu er jeg alene hjemme (Datteren sover), jeg kunne snildt gå ud og stikke fingeren i halsen og kaste op, men tror efterhånden det er 3 uger siden jeg har gjort det, og jeg vil så gerne have det ud af mit liv.
Det er IKKE en løsning! Jeg VIL IKKE.... Men hvor ville det være rart..... Bare følelsen af at være mindre oppustet. ikke så mæt og overfyldt.

Nå ja det var lige en masse tanker og vrøvl.
Alt i alt, så har dagen været både pisse hård og super sej på den fede måde... :)