I går gik jeg i seng kl 17 og sov til 19.30, fik så lidt mad også lagde jeg mig igen.
Altså ingen gruppe til mig i dag:/
Men jeg er nødt til at være frisk til når min lille prinsesse skal hentes senere i dag. ( altså så frisk man nu kan være når man har noget i kroppen)
Jeg sover heller ikke særlig roligt for tiden. Jeg drømmer konstant!
Både drømme der bare er underlige, men bestemt også drømme hvor jeg vågner badet op i sved, hjertet banker og jeg er BANGE.
Gad vide hvorfor der er så meget gang i drømmene for tiden?!
Vægten er her til morgen steget. Åhh hvor er det en ambivalent følelse. Det er selvfølgelig godt at se at kampen har været det værd, men altså hvor følelse det bare forkert at skulle se tallet stige. Jeg har i mange år skulle se det falde! Nu er det lige pludselig den anden vej. Puha.
De vil gerne have en op på bmi 20 mindst. Har regnet ud at hvis jeg tager på til 60 kg så hedder min bmi 20,7.
Men tallet 60 er lidt ubehageligt. Og alligevel er det meget bedre end tallet 65 :)
Jeg føler allerede jeg kan mærke på min krop jeg har taget på. Hvordan takler i andre den følelse?
Billedet er taget på min fødselsdag i 2011. Der vejede jeg omkring 68 kg. Ser jeg tyk ud? ( syntes jeg er meget tykkere i dag :/)
Kram
Nej, du ser fantastisk ud! Jeg kender godt den følelse af at være meget tykkere nu, end da man vejede mere fra år tilbage.. Men det er en følelse, husk det :-) Som sagt, du ser fantastisk ud - og godt kæmpet!!!
SvarSletTusind tak. Dog er jeg et godt stykke fra at se ud som på billedet (tænker jeg da i hvert fald når jeg vejer 14-15 kg mindre nu)
SletMen jeg kæmper. Dog ikke uden at få kamp til stregen.
I dag har jeg haft det sværere med maden på grund af vægtøgningen, men jeg har dog spist og holdt fast i det fleste ting.
Og fedt med en ny læser :)
Men hvordan kan man dog føle sig så mere tyk i dag på trods af man vejer meget mindre?
du ser overhovedet ikke tyk ud.. :-)
SvarSlet- og flot kæmpet, og bliv ved med det!! :-)
Tusind tak!!!
SletDu kan tro jeg forsøger at kæmpe videre, dog vil jeg sige det i dag har være lidt mere en udfordring.
Man bliver jo lidt bange for at man bare bliver ved med at tage på og slet ikke kan styre det. Og når nu man har været tyk vil man jo helst ikke tilbage til den krop :/
Ne, du ser slet ikke tyk ud, men jeg forstår godt hvilke tanker der sættes igang, når man nu skal til at tage på igen.
SvarSletTænkte lige på, om du er skilt fra din datters far, siden du ikke har din datter boende hos dig?
Ja min datters far og jeg gik fra hinanden for 2½ år siden (tror jeg nok).
SletHun bor en uge hos mig og en uge hos ham :)
Men vi har det alle rigtig godt sammen. Vi spiser sammen hver mandag så i dag har hendes far spist her :)
Men det er utroligt hvor mange dumme tanker man kan blive plaget med bare ved at se et andet tal på vægten end man gjorde sidst. Og helt ærlig... Jeg har jo kæmpet for at den gik op, hvorfor er det så galt når det sker...?! Man bliver altså lidt skør på sig selv :)
Hvor er det bare dejligt at høre, at du har sådan et godt forhold til din datters far, tror helt sikkert mange skilsmisse børn vil se op til dig og din eksmand. Jeg kan sagtens følge dig i tanken om skrækken for at tallet på vægten er steget, men jeg synes du skal rose dig selv for dit flotte arbejde, selvom jeg ved, at det godt kan være svært. Op på hesten søde jeg kæmper gerne sammen med dig.
SletDu ser på ingen måde tyk ud, men derimod rigtig slank og glad.
SvarSletJeg kender også alt for godt til det med at kunne mærke kiloene på sin krop. Hader især dem på maven. Men vi må jo bide det i os og i stedet prøve at se frem til den dag, hvor vi bliver glade for vores kroppe igen og i spejlet kan se det, som alle andre påstår de ser, når de ser på os.
Åhh ja hvor ville det være skønt at se sig selv i spejlet og sige: Det er fandme i orden Malene. Du er pæn og præsentabel, du er en dejlig tøs og du kan være stolt af dig selv.... Wauw den dag bliver lækker.
SletJeg kan næste se mig selv gå på gaden med hovedet højt og smile fordi jeg er tilfreds :)
Nu går jeg mere og kigger ned, og hvis jeg får øjenkontakt med mennesker begynder tankerne STRAKS og kører: Puha han/hun syntes nok jeg er grim eller fed, måske skulle jeg slet ikke gå her. Har jeg ret til at gå en tur som alle andre eller burde jeg skåne andre!?
Det er så frygteligt! Hvis jeg var en hund ville jeg være nederst i hirakiet. Jeg ville konstant ligge mig på ryggen og lade de andre vide jeg er den mindste og jeg ikke er en trussel for dem....
Men det kan jo ikke være rimeligt at man skal leve sit liv sådan :(