tirsdag den 6. november 2012

Puha...

Så er jeg tilbage på bloggen et øjeblik.

Der er sket super meget og alligevel ingenting i den seneste tid.
Jeg har været til forsamtale omkring gruppe start i den adfærdsændrende anoreksigruppe. Skulle være startet i tirsdags, men terapeuten havde sagt forkert og ringede mandag og spurgte hvorfor jeg ikke kom... Hmm der er da virkelig styr på lortet, eller er der måske lort på styret.

Jeg fik så i min stress tilstand sagt ja til at jeg sagtens kunne komme mandagen efter, men efter samtalen fik jeg lukket min kalender op i telefonen og ser at det kan jeg ikke. Har en tid hos lægen....
Så jeg prøvede at få fat i hende for at sige at det først kunne blive den 12/11 jeg kunne starte.
Endelig torsdag eftermiddag får vi fat i hinanden og jeg får sagt at det ikke dur mandag den 5/11.
Så siger damen til mig at jeg skulle vide det talte som et afbud, og man kun måtte have 4 afbud på 24 uger, altså har jeg kun 3 tilbage. Og 3 er ikke meget i vinterperioden. Jeg bliver nemt syg, jeg har en datter i børnehave som også ramler ind i sygdom... Hallo, det var sku da DIG der lavede den fejl at sige jeg skulle gå i terapi om tirsdagen og nu skal jeg bøde for det?!!!

Jeg fik sagt fra overfor hende og til sidst ville hun vidst ændre min gruppestart så jeg starter UDEN afbud.
Efter jeg havde lagt på var jeg vildt dårlig. Fik kvalme, rystede og mit hjerte hamrede der ud af!
Nu sidder jeg tilbage med en følelse af at den terapeut der skal hjælpe mig igennem denne behandling er en trussel og hun forstår mig da overhovedet ikke...
Virkelig dårlig start. Jeg har behov for ro, tillid og forståelse og hun har da kun bevist det modsatte!

Nå men i onsdags var jeg til knogleskanning og jeg går og venter på svaret. Det er virkelig ubehageligt. Ikke at jeg tror jeg er i farezonen som sådan. Har jo taget p-piller så har fået hormoner, har også haft min mens nogengange.
Det jeg er mest nervøs for er at jeg har en hofte der ikke er helt normal, og nu finder jeg ud af om det har ødelagt noget... KOM NU MED DET SVAR SÅ JEG KAN SLIPPE DEN BEKYMRING!

I går holdt jeg mit første smykke homeparty. Det gik godt, fik solgt en del smykker, hvilket er skønt. Jo mere jeg får solgt, jo bedre kan jeg holde fast i mine hobbyer.
Jeg er også rigtig kommet i gang med at male. Det er bare mit frirum.
Alle de her hobbyes er med til at holde mig fra min tvangsmotion og det er jo positivt.

Her hjemme går det godt. Havde min kæreste med til et foredrag med Mille (En dansk pige, som i mange år har lidt af anoreksi. Hun har skrevet 4 bøger og jeg har læst 2 af dem). Han var MEGET glad for vi havde været der, for han følte at han fik af vide at mange af de ting han gør med mig er de rigtige.
Min kæreste er som en  kriger der dræber spiseforstyrrelser.
Hvis jeg ikke havde ham, ville jeg ikke klare det her.
Han er SÅ god til at lytte, og føler han at spiseforstyrrelsen snakker for højt, så tager han sit våben og går i kamp.
Hvor heldig kan man være at have en mand der vil kæmpe med en, mod så store kræfter? Jeg føler mig som den heldigste pige i verden når han kommer med sine gode råd og ideer. Når han siger mig imod når jeg har det svært og snakker spiseforstyrrelsens sprog.
Han er STOLT af mig, og han nævner overfor mig når jeg gør gode fremskridt, men også hvis han ser jeg er i gang med at spolere de små skridt fremad!

Vi skal på fredag hente vores nye bil, som vi har ventet ½ år på. Vi fik solgt vores egen bil for 2 uger siden, så det har været helt vildt udfordrende at leve uden bil. Men vi har klaret det og glæder os til at tage bussen på fredag ud for at hente den helt nye dyt.

Datteren har det skønt, dog har hun virket til at have et stort behov for at mærke vi er der. Så hun har haft et par fridage med mig i sidste uge. Det er gået så godt. Hun er så skøn og hun forstår så meget bedre nu at mor er nødt til at ligge i løbet af dagen. Så vi er gået ind i min seng, har sat Dora på og puttet sammen.
Elsker den tøs!

Nå ja det var egentlig mere en opsummering på hvad der er sket.
Håber jeg får skrevet mere regelmæssigt igen.

Her er lidt af mine malerier den sidste tid:



3 kommentarer:

  1. Chok....
    Du er helt fantastisk til at male! Det er jo virkelig professionelt... Wow....

    Hvor har jeg dog tænkt meget på dig...
    TAK for denne update <3

    Jeg er ked af at høre om terapeuten...
    Det er ikke den ultimative start, når man skal bygge tillid og der ikke skal meget til, før den kan blive brudt...
    jeg håber, at terapeuten kan indhente det forsømte ved at vise sig ikke at være så slem.
    Måske hun havde en forfærdelig dag.. Det håber jeg lidt er tilfældet.

    Du har brug for varme, omsorg og kærlighed.. De ved jo, hvordan "vi" er... Så de må lige ta en slapper :-/

    Det er fantastisk at høre om din datter og din kæreste. Det gør mig så glad <3

    Det er et vildt dejligt indlæg!

    SvarSlet
  2. PS. GODT DU SAGDE FRA OVERFOR HENDE! STÆRKT!

    SvarSlet
  3. Hej Malene.
    Jeg har lige fundet din blog, og jeg synes den er utrolig god. Jeg blogger selv på: madebyme-helena.blogspot.com
    Den handler dog ikke så meget om min spiseforstyrrelser, har også anoreksi på nu 13. år, men mere om alle de kreative ting, som jeg elsker at fordybe mig i. Du er meget velkommen til at tage et kig forbi, og ellers er jeg såmendt også meget åben omkring min sygdom, så hvis du har brug for at skrive/snakke er du mer end velkommenn. Mvh Helena

    SvarSlet